Casinospillere gennem tiden

Casinospillere: De tidlige år
Kejserne, Oldtidens Rom - Julius Caesar (100-44 f.Kr.) deltog i offentlige spil i ugelange Saturnalia-festivaler og udtalte, da han krydsede floden Rubicon: "Alea iacta est" ("terningen er kastet"). Augustus (63 f.Kr.-14 e.Kr.) spillede alea (en tidlig version af backgammon) og havde lodtrækninger med gaver ved festmiddage. Claudius (10 f.Kr.-54 e.Kr.) fik fremstillet et særligt bord, hvor man kunne spille terning, mens han blev transporteret i en rystende hestevogn. Han var en så passioneret terningspiller, at han af og til tilkaldte nogle mænd for at spille med dem og helt glemte, at han havde fået dem henrettet. Caligula (12-41 e.Kr.) satsede på stridsvognsløb og terningspil, forvandlede sit kejserlige palads til en spillebule for at skaffe penge til skatkammeret og spillede terninger, da hans søster blev begravet. Nero (37-68 e.Kr.) elskede alle slags sport og spil, og han satsede på dem og promoverede gambling i det kejserlige palads året rundt, mens han satte enorme summer på spil på enkelte terningslag.

Casinospillere: 15.-18. århundrede
Lorenzo de' Medici, statsmand, Italien (1449-1492) - Politiker i renæssancens Florentinske republik, der støttede kunst og sponsorerede kunstnere. Han var glad for kortspil og opfandt selv nogle af dem, og han nævnte flere gange casinospillene la bassetta og il frusso i sine digte. Han blev kendt som en dygtig kortspiller.

Casinospillere: 18.-19. århundrede
William Penn, Pennsylvanias grundlægger, England-Nordamerika (1644-1718) – Kvæker, der grundlagde kolonien i Nordamerika, der senere blev til staten Pennsylvania i USA. Et koncessionsbrev for landområdet blev muligvis givet for at indfri en ubetalt spilgæld på £16.000 til Penns far, Sir William Penn.

Voltaire, forfatter, Frankrig (1694-1778) – Historiker i Frankrigs oplysningstid, der var en ivrig gambler. Da den franske regering indførte et lotteri, som kun købere af bestemte værdipapirer kunne deltage i, udviklede han en strategi, der drog fordel af kravet om køb af værdipapirer, så han kunne få det maksimale antal lodder. Han og hans investorer vandt en stor del af de lotteripræmier, der blev udbetalt i den periode. Regeringen forsøgte at undgå at betale ham, men han vandt i retssalen. Han spillede ofte Faro (kortspil) og Biribi (roulette-lignende spil, hvor tallene blev trukket op af en pose).

Giacomo Casanova, Memoirforfatter og elsker, Venedig, Italien (1725-1798) – En eventyrer, der spillerede jævnligt, primært Faro. Han tabte engang 5.000 guldstykker på to dage i Venedig. Casanova var også en berygtet forfører, der brugte sin charme til at få rige kvinder til at betale sin gæld fra spillebordene. Han skrev om gambling i sine erindringer, inkl. besøg i Il Ridotto, en fløj i Venedigs San Moisè-palads.

John Montagu, fjerde Jarl af Sandwich, England, Storbritannien (1718-1792) – Han var en dedikeret spiller, der spillerede meget lange spil på White's i London. Omkring 1765, mens han spillede på White's, opfandt (eller populariserede) han skikken med at spise kød mellem skiver af brød, så han ikke fedtede sine kort til, og retten blev kendt som en sandwich.

George Washington, general/præsident, USA (1732-1799) - Holdt nøje styr på sine gevinster og tab i kortspil.

Casinospillere: 19.-20. århundrede
Thomas Jefferson, præsident, USA (1743-1826) – Spillede jævnligt i perioden omkring underskrivelsen af Uafhængighedserklæringen. Holdt styr på gevinster og tab i spil som backgammon, lotteri, cross/pile og forskellige kortspil.

Jane Austen, Forfatter, Storbritannien (1775-1817) - Forfatteren brugte tit kortspil i sine romaner for at vise noget om personerne. Romaner som Stolthed og fordom og Fornuft og følelse henviser til lotteribilletter, kvadriller, 21, whist og piquet-kortspil.

Napoleon Bonaparte, General/Kejser, Frankrig (1769-1821) – Den berømte general spillede strategiske spil og brugte de samme evner i kamp. Han støttede casinoer i Frankrig og hjalp med at gørevingt-un populært. Hans nevø, Lucien, blev en dygtig gambler.

George "Beau" Brummell, Modeikon, Storbritannien (1778-1840) – En ven af King George IV og respekteret trendsætter, der ofte spillede og tabte. Han hang ud med de rige og akkumulerede en større gæld. Han flygtede til sidst til Calais, hvor han levede resten af sit liv i fattigdom.

Russiske forfattere - Alexandr Pusjkin (1799-1837) Han brugte sine unge år på at drikke og spille, og han fik så stor en gæld, at han forsøgte at pantsætte sin kones fæstebønder – for anden gang. Han skrev Spader Dame om gambling.

Fjodor Dostojevskij (1821-1881) skrev Spillerenfor at betale sin spillegæld og fokuserede på de vellidte Baden-Baden casinoer.

Casinospillere: 20.-21. århundrede
Lev Tolstoj (1828-1910) Meldte sig til den russiske hær for at undgå spillegæld til en forlægger fra adskillige spil billard. Han afgav til sidst Kosakkerne som betaling.

Ivan Turgenjev (1818-1883) Forfatter af Røg, en bog om casinoer i Baden-Baden. I flere tilfælde måtte Turgenjev redde Tolstoj og Dostojevskij fra besøg på casinoer med store tab.

Wyatt Earp, gambler og ordenshåndhæver, USA (1848-1929) og John "Doc" Holliday, gambler, ordenshåndhæver og tandlæge, USA (1851-1887) – Disse to omstrejfende gamblere mødtes i Texas, da Earp reddede Hollidays liv, og de blev gode venner og samarbejdspartnere. Begge blev kendt for at spille (profitabelt og nogle gange uhæderligt) faro. Flere år efter den berømte 'skudveksling ved O.K. Corral' og Hollidays død (pga. tuberkulose) spillede Wyatt Earp en kontroversiel rolle som dommer ved en 'prize fight of the century' i 1896 mellem Bob Fitzsimmons og Tom Sharkey. Fitzsimmons, der var storfavorit og dominerede kampen, blev diskvalificeret af Earp for et slag under bæltestedet. Kun få så det diskvalificerende slag, og senere spredte der sig rygter om matchfixing. Fitzsimmons lagde sag an for at få dommerens beslutning omstødt, hvilket fik en dommer i Californien, der ikke ville fælde dom i sagen, til at erklære prizefighting ulovligt i delstaten.

HRH Edward VII, Prins af Wales, Storbritannien (1841-1910) - Konge af Storbritannien og det britiske herredømme og kejser af Indien, der elskede casinoer. Prinsen af Wales besøgte ofte Monte Carlo, hvor han rejste under navnet 'Baron Renfrew'.

Winston Churchill, premierminister, Storbritannien (1874-1965) - Britisk politiker og legendarisk statsleder i krigstid, der var villig til at tage chancer i casinoer, spil og i krig. Churchill spillede ofte poker, bezique, mah jong og pinochle. Han tabte en større sum penge i et pokerspil mod den amerikanske præsident Harry S. Truman og nogle af hans rådgivere.

Alvin "Titanic Thompson" Thomas, Gambler, USA (1893-1974) – Omrejsende gambler, der satsede på golf, terningspil, kortspil, billard, hesteskokast og propositionsvæddemål. Thompson var inspirationen for forfatteren Damon Runyons karakter Sky Masterson, den streetwise kortspiller. Karakteren blev grundlaget for musicalen og filmen Guys and Dolls.

John "Bet a Million" Gates, Industrialist, USA (1855-1911) - Pioner af pigtråd, der spillede high-stakes poker og baccarat. Han fik kælenavnet 'Bet a Million', da han spillede $70.000 på hestevæddemål i England i 1900 og vandt $600.000, selvom rygtet sagde, han havde vundet $1.000.000.

Nick "the Greek" Dandolos, Gambler, Kreta-USA (1883-1966) - Født ind i en rig familie og sendt til USA med lommepenge. Han var risikovillig og spillede på hestevæddeløb. Dandolos vandt og tabte formuer på kort, terninger og heste. Han døde ludfattig juledag i 1966, men hans legende voksede efter hans død. En af de mest berømte casinospillere overhovedet.

James Bond (Ian Fleming og Sean Connery), fiktiv karakter, Storbritannien (1953) – Hemmelig britisk agent skabt af forfatteren (og tidligere hemmelig agent) Ian Fleming i adskillige romaner. Filmatiseringerne, der startede med Agent 007 - Mission Drab i 1962, har gjort James Bond til en af verdens mest værdifulde filmserier. Bond spiller high-stakes casinospil i flere af romanerne og filmene. Den første Bond-roman, Casino Royale, starter ved et roulettebord. I den første Bond-film, Agent 007 - Mission Drab, spiller han baccarat. James Bond spillede sort 17 i roulette i Diamanter varer evigt. Der er en populær historie – muligvis sand men kronologisk svær at tro – om, at Sean Connery, i 1963 på Casino de la Valle i Italien, tabte to gange på sort 17. Han satsede på sort 17 en tredje gang, vandt, og lod satsen køre videre. Kuglen landede igen på sort 17. Han lod igen hele beløbet køre videre, og kuglen landede for tredje gang i træk på sort 17. Han forlod casinoet med ca. £10.000 i profit. Historiens usandsynlige element er ikke de astronomiske odds for, at det samme nummer vinder tre gange i træk; det er det faktum, at han gjorde det i 1963, otte år før Bond-karakteren gjorde sort 17 berømt i Diamanter varer evigt.

Præsidenter og poker - Warren Harding (Præsident, USA, 1865-1923) Den tidligere amerikanske præsident spillede poker to gange om ugen med medlemmer af sit kabinet, og det rygtes, at han tabte porcelæn fra det Hvide Hus i et spil kort. Franklin D. Roosevelt (Præsident, USA, 1882-1945) var en low-stakes stud pokerspiller, der afholdte pokeraftner på den sidste aften i hver Kongresperiode, og vinderen blev annonceret, når Kongressen mødtes igen efter pausen. Harry S. Truman (Præsident, USA, 1884-1972) var en dygtig five-card stud-spiller, der afholdte alenlange pokeraftner med pressekorpset, mens han overvejede at smide atombomber på Japan, samt under Anden Verdenskrig generelt. Han spillede mod Winston Churchill omkring talen om "Jerntæppet". Dwight Eisenhower (Præsident, USA, 1890-1969) lærte at spille poker og bridge på West Point. Han brugte efter sigende sine pokergevinster til at gøre kur til sin kommende kone Mamie. Richard Nixon (Præsident, USA, 1913-1994) lærte at spille poker, mens han gjorde tjeneste i den amerikanske flåde, og anses for at være en dygtig spiller; han brugte sine gevinster til at finansiere sin første kampagne til Repræsentanternes hus.

William Lee Bergstrom, Ejendomsmægler, USA (1951-1985) - Ejendomsmægler kendt som "The Suitcase Man" og "Phantom Gambler" på grund af hans sjædne optrædener og gigantiske craps-væddemål. Den 24. september 1980 ankom han til Binion's Horseshoe, Las Vegas, og bekræftede Benny Binions politik om at tillade spillere at sætte deres egen grænse på deres første væddemål. Han medbragte to kufferter: Den ene var fyldt med $777.000, og den anden var tom. Han satsede de $777.000 på sit første craps-væddemål, vandt og fik hjælp af Ted Binion til at fylde den anden kuffert med gevinsterne, før han forlod byen. Den 24. marts 1984, tre et halvt år senere, vendte han tilbage og satsede $538.000 på et enkelt craps-terningslag, vandt væddemålet og forsvandt igen. Han vendte tilbage efter et tredje væddemål d. 16. november 1984, og denne gang var hans kuffert fyldt med $1.000.000 i kontanter, guldmønter og checks. Han satsede alle pengene på et craps-terningslag og tabte. Da han kom tilbage for fjerde gang d. 2. februar 1985, forsøgte han at spille i casinoet med en forfalsket check på $1.300.000. Den næste aften på Marina Hotel på Las Vegas Strip tog han sit eget liv. Ifølge beskeder skrevet til venner var roden til hans selvmord et kærlighedsforhold, der var forlist.

Akio Kashiwagi, Forretningsmand, Japan (1938-1992) - Ejendomsinvestor, der spillede high-stakes baccarat i amerikanske casinoer og ofte satsede $100.000 eller $200.000 pr. hånd. Kom i strid med Donald Trumps Atlantic City-casino og Aladdin i Las Vegas pga. påstande om, at casinoerne aldrig overholdte deres del af aftalerne, og Kashiwagi mistede $10.000.000. Han blev slået ihjel nær Mount Fuji, hvor han boede, og efterlod sig millioner i spillegæld. Mordet er endnu ikke opklaret. 

Archie Karas, Gambler, Grækenland-USA (født 1951) – En berømt high roller, der begyndte sin karriere som poolhaj og pokerspiller. Karas opbyggede en bankroll på $2.000.000 ved pokerbordene kun for at tabe pengene i Los Angeles i 1992. Archie kom igen og forvandlede $50 til mere end $40.000.000 i Las Vegas i starten af 1995. Senere på året tabte han det hele ved at spille poker, craps og baccarat.

Elmer Sherwin, US Army-veteran, Las Vegas, Nevada, USA (1913-2007) - Pensionist, der vandt $4.600.000 Megabucks slotsjackpotten på The Mirages åbningsdag i Las Vegas i 1989. 16 år senere i 2005 vandt han sin anden Megabucks jackpot i en alder af 92 på Cannery Casino til $21.100.000.

Kerry Packer, Forretningsmand, Australien (1937-2005) – Mediemogulen, der blev kendt for at starte World Series of Cricket, ejede også en andel af Melbournes Crown Casino. Packer gjorde ondt på bundlinjen for MGM Casino i Las Vegas i 1997, da han vandt $20.000.000. Han tabte også engang $30.000.000 til en bookmaker i Sydney. Han er blandt mange kendt som 'heavyweight of baccarat'.

Don Johnson, Casinospiller og administrerende direktør, USA (1962-nu) – Administrerende direktør for et firma, der laver software til hestevæddeløb. Fra 2010-2011 vandt han $15.000.000 på blackjack i tre Atlantic City og New Jersey-casinoer.

Casinoinnovatører: De tidlige år
Alfonso X, konge af Castilien og León, Frankrig (1221-1284) – Bestilte den første guide til spil, den 98-sider lange Libro de los Juegos. Bogen handler primært om skak og brætspil, men den beskriver også terningspil, inkl. hazard, en forgænger til craps.

Marco Polo, opdagelsesrejsende, Venedig (1254-1324) – En købmand og rejsende, der introducerede europæerne til asiatiske kulturer. Marco Polo har fået æren (formodentlig fejlagtigt) for at introducere den kinesiske opfindelse spillekort til Venedig, hvorfra kortene spredte sig til resten af Europa.

Casinoinnovatører: 15.-18. århundrede
Galileo Galilei, astronom og matematiker, Firenze (1564-1642) – Mest kendt for sit bidrag til Renæssancen, inkl. den første akademiske artikel om sandsynligheden af forskellige kombinationer ved slag med tre terninger. Han skrev artiklen efter anmodning fra sin velynder Cosimo II, Storhertugen af Toscana.

Giralamo Cardano, Matematiker og opfinder, Italien (1501-1576) – En produktiv forfatter inden for mange emner, samt en ivrig gambler. Næsten et århundrede efter hans død bidrog opdagelsen og udgivelsen i 1663 af Liber de Ludo Aleae (The Book of Games of Chance) til sandsynlighedsteorien og forståelsen af odds.

Blaise Pascal, matematiker og videnskabsmand, Frankrig (1623-1662) – Blaise Pascal udviklede den første regnemaskine. På cirka samme tid kan forsøg på at lave en evighedsmaskine have ført til udviklingen af det første roulettehjul. Pascal arbejdede sammen med Pierre de Fermat og udviklede sandsynlighedsteori som en gren inden for matematikken og samfundsvidenskaben. Samarbejdet med Fermat startede som resultat af gamblingspørgsmål stillet af Chavalier de Mere.

Casinoinnovatører: 18.-19. århundrede
Francis White, casinooperatør, Storbritannien – Født Francesco Bianco i Italien og grundlagde en af Londons ældste og mest eksklusive herreklubber i 1693, oprindeligt som et kaffehus ved navn Mrs. White's Chocolate House. White's flyttede til sin nuværende adresse på 37-38 St. James Street i 1755. Der havde den en væddemålsbog i det 18.-19. århundrede, hvor man kunne vædde på usædvanlige ting. I samme periode spillede klubbens medlemmer ogsåfaro og hazard i klubben.

Edmund Hoyle, Forfatter, Storbritannien (1672-1769) – Hoyle var en gambling-specialist, der skrev A Short Treatise on the Game of Whist, der var standard for kortspil i flere hundrede år. Han skrev også bøger om backgammon, skak og andre spil. Han var anerkendt for sin viden om spil, hvilket har ført til udtrykket 'According to Hoyle'.

Richard '"Beau" Nash, ceremonimester i Bath, Storbritannien (1674-1761) Pioneren af stillingen somcasinovært. Richard Nash tjente som ceremonimester i spabyen Bath fra 1704 til sin død i 1761.

Casinoinnovatører: 19.-20. århundrede
Jacques Benazet, casinooperatør, Frankrig-Tyskland (1778-1848) – Han drev flere spillehaller i både Frankrig og Tyskland, hvoraf den mest berømte var Baden-Baden fra 1838. Under hans ledelse og efterfulgt af hans søn og nevø voksede Baden-Badens popularitet som casino-spa-destination, og det er til denne dag en af gamblernes mest yndede attraktioner.

Antoine Chabert, casinoejer og -operatør, Frankrig-Tyskland (1774-1850) – Ejede  Palais Royale i Paris, før han overtog Conversation House i Baden-Baden, hvor han fordoblede antallet af besøgende. Chabert bestyrede også adskillige tyske casinoer i sin livstid.

François Blanc, casinooperatør, Tyskland-Monaco (1806-1877) – Sammen med sin tvilling, Louis Blanc (1806-1854), blev François det 19. århundredes mest berømte og succesrige casinooperatør. Blanc-brødrene åbnede Kursaal i Bad Homburg i 1843, introducerede roulette med ét nul, og Francois åbnede Casino de Monte Carlo i Monaco i 1868. François var så succesrig, at han blev kaldt for 'Troldmanden fra Monte Carlo', og der opstod en myte om, at han havde lavet en aftale med djævlen, og at det var årsagen til hans succes.

Casinoinnovatører: 20.-21. århundrede
Charles Fey, opfinder, USA (1862-1944) – Maskinudvikler født i Tyskland, der brugte sin viden om elektrisk udstyr til at opfinde den første mekaniske spillemaskine med tre hjul tilbage i 1895. Hans Liberty Bell-maskine gav en 'jackpot' på 20 mønter for tre klokker på række.

Herbert Mills, Opfinder, USA (1872-1929) – Rivaliserende spillemaskineudvikler, der lavede sin egen Liberty Bell-maskine i 1905 med andre funktioner og forbedringer. Mills Novelty Company producerede derefter maskinen i stort antal.

Benny Binion, Casinoejer og operatør, USA (1904-1989) – Benny Binion drev gambling i Texas, før han købte casinoer i downtown Las Vegas i slutningen af 1940erne. Han omdøbte en af ejendommene til The Horseshoe og blev en af de førende casinooperatører. Binion introducerede og gjorde tiltag populære såsom at give gratis drinks og andre ting til spillerne, og han tilbød favorable regler og grænser for væddemål. Sammen med sine sønner Jack Binion (født 1937) og Lonnie "Ted" Binion (1943-1998) etablerede han World Series of Poker i 1970.

Howard Hughes, Investor og casinoejer, USA (1905-1976) - Excentrisk pilot, opfinder og filmskaber, der blev den største casinoejer og ejendomsejer i Las Vegas i 1960erne. Ejede casinoerne Desert Inn, Castaways, Frontier, Landmark, Sands og Silver Slipper. Hughes har fået æren for at forvandle Las Vegas' casinoer fra gangster- til selskabsejet.

Benjamin "Bugsy" Siegel, Gangster, USA (1906-1947) – Den berømte spritsmugler og gambler, der udtænkte og gennemførte byggeriet af Las Vegas' første store casino, Flamingo, der åbnede for offentligheden i 1946.

William "Si" Redd, Investor, USA (1911-2003) – Forlod Bally, hvor han var spil- og forlystelsesmaskinedistributør, i 1978. Købte firmaet, der blev til International Gaming Technology (IGT) og udviklede de første video poker-maskiner i 1979. IGT blev en global leder inden for spil- og lotterimaskiner og -systemer. Under Redds ledelse introducerede IGT også progressive spillemaskiner (såsom Megabucks) og spillemaskiner med licens til at bruge populære varemærker som Wheel of Fortune og Elvis.

Kirk Kerkorian, Investor og casinoejer og -operatør, USA (født 1917) - Købte første Las Vegas-ejendom i 1962, lejede den ud til dem, der byggede Caesars Palace, og solgte ejendomme for en profit på $9.000.000 i 1968. Han købte Metro-Goldwyn-Mayer (MGM)-filmstudiet i 1969, åbnede MGM Grand Hotel and Casino i Las Vegas nogle år senere, men solgte senere grunden i 1986 for $594.000.000.

Inge Telnaes, Ingeniør, USA (1930-2012) – Norsk-født opfinder, ingeniør og softwareudvikler, der skabte Tilfældighedsgenerator-software, der gjorde det muligt, at drive spillemaskiner digitalt. Udviklingen øgede kraftigt den maksimale udbetaling på spillemaskiner, der før havde været begrænset til antallet af mulige resultater på de mekaniske hjul. Telnaes tog patent på Electronic Gaming Device Utilizing a Random Number Generator for Selecting the Reel Stop Positions i 1984, der blev købt af International Game Technology.

Sheldon Adelson, Investor og casinoejer og -operatør, USA (født 1933) - Entreprenør, der hurtigt blev en ung millionær gennem handel med ejendomme samt forretningsudvikling. Købte Sands Hotel and Casino i Las Vegas i 1988 og byggede Sands Expo and Convention Centre lige ved siden af. Adelson rev senere Sands Hotel and Casino ned for at genopbygge det som Venetian (og senere Palazzo), og byggede også Venetian Macau Resort og casinoer i Pennsylvania og Singapore.

Sol Kerzner, Investor og casinoejer og -operatør, Sydafrika (født 1935) - Kerzner købte og byggede adskillige hoteller og resorts i hele verden. Han byggede Western Hemisphere-ejendomme inkl. Mohegan Sun i Connecticut, USA, og Atlantis Resort på Paradise Island i Bahamas.

Steve Wynn, Investor og casinoejer og -operatør, USA (født 1942) - Amerikansk casinobygger og -operatør, der var ansvarlig for at puste liv i downtown Las Vegas med renoveringen af Golden Nugget i 1970'erne. Wynn byggede det første nye Las Vegas Strip-casino i to årtier i 1989, The Mirage. Han skabte ogsåBellagio, Wynn, Encore og andre casinoer i USA samt Wynn Macau.

Donald Trump, Ejendomsudvikler og casinoejer og -operatør, USA (født 1946) – Overtog familieejet bygge- og udviklingsfirma og blev den største bygherre og ejer af casinoer i Atlantic Cityi 1980erne. Hans ejendomme inkluderede Trump Plaza Hotel and Casino, Trump Marina og Trump Taj Mahal Casino.

^ Tilbage til toppen

Book of Games af Alfonso X, Konge af Castilien og León (1283) – den første guide til spil. Inkluderer beskrivelser af terningspil, inkl. hazard, en forgænger til craps.

Rinconete & Cortadillo af Miguel de Cervantes (1613) – Novelle, der inkluderer en af de tidligste beskrivelser af spillet trente-un (31), en forgænger til blackjack.

The Compleat Gamester af Charles Cotton (1674) – Indflydelsesrig guide til kort- og terningsspil.

Spader Dame af Aleksandr Pusjkin (1834) – Novelle om Hermann, en tysk ingeniør ved den russiske hær, der bliver sindsyg i forsøget på at lære gamblinghemmeligheder fra en aldrende grevinde. Basis for Tjajkovskij-opera fra 1890 med samme navn.

Spilleren af Fjodor Dostojevskij (1866) – Den legendariske russiske romanforfatter Dostojevskij måtte skynde sig at skrive denne bog færdig – for at tilbagebetale sin egen spillegæld. Historien handler om at være i gæld til andre, og der er adskillige scener med gambling ved roulettebordene for at fordrive tiden, løse problemer og få gæld ud af verden.

Daniel Deronda af George Eliot (1876) – Historien om Daniel Deronda og Gwendolen Harleth begynder med, at frk. Harleth mister alle sine penge ved roulettebordet. Hun pantsætter en halskæde for at kunne spille endnu mere, men Deronda køber den tilbage og får den returneret til hende.

Casino Royale af Ian Fleming (1953) – den første James Bond-roman begynder med, at Bond spiller roulette. Roulettebordet er en velkendt scene i Bond-bøgerne, og rouletteentusiaster har sågar udviklet et 'James Bond-system' baseret på den fiktive superagents strategi.

Beat the Dealer af dr. Edward O. Thorp (1962) – Bestseller om basisstrategi og at tælle kort i Blackjack, og om dr. Thorps erfaringer med at teste sine akademiske teorier på casinoer ledsaget af erfarne casinospillere, som rådgav og betalte for forskningen.

Fear and Loathing in Las Vegas af Hunter Thompson (1972) – Baseret på forfatterens rejser til Las Vegas og udgivet i to længere Rolling Stone-artikler i 1971. Regnes for en milepæl i 'gonzojournalistik', der blander fiktion, journalistik og stream-of-consciousness-observation.

The Big Player af Ken Uston (1977) – Den første bog, der offentligt afslørede hemmeligheder om at tælle kort og om blackjack-samspillere. Den kombinerede Ustons strategier og analyser med casinoeventyr.

Fools Die af Mario Puzo (1978) – Opfølgende roman af forfatteren til The Godfather. Foregår i Las Vegas på det fiktive Hotel Xanadu.

The Eudaemonic Pie af Thomas Bass (1985) – Faglitterær historie om en gruppe afgangselever, der byggede computere, som kunne aktiveres med tæerne og foresige resultatet af roulettespil på casino.

Man with the $100,000 Breasts and Other Gambling Stories og Telling Lies and Getting Paid af Michael Konik (1999, 2001) – To samlinger af historier af Michael Konik om gambling, gamblers, spil og casinoer.

Bringing Down the House af Ben Mezrich (2002) – Bestseller baseret på historien om The MIT Blackjack Team. Bogen karakteriseres generelt ikke som fiktion, men navne er blevet ændret, dialogen er fiktiv, og der er sammensatte karakterer og ændrede beskrivelser af hændelser af hensyn til storytelling. Bringing Down the House var inspirationen for filmen 21.

Roll the Bones af David Schwartz (2006) – Omfattende og levende gennemgang af gamblings historie.

Guys and Dolls and Other Writings af Damon Runyon (2008) – Samling af noveller og non-fiktive tekster af Damon Runyon fra 1920erne og 1930erne. Samlingen indeholder novellerne, der blev til musicalen og filmen Guys and Dolls samt tekster om Al Capone og Arnold Rothstein.

^ Tilbage til toppen

Casablanca (1942) – Det meste af filmen foregår på Rick's Café Américain, som har et roulettehjul, der er manipuleret med til fordel for ejeren (Rick spilles af Humphrey Bogart). Rick råder en nygift ægtemand, som forsøger at få penge til at få opholdstilladelse for at kunne komme til USA og flygte fra krigen, til at spille på tallet 22 på rouletten. Det gør han så – og vinder.

Guys and Dolls (1955) – Baseret på Broadway-musicalen, der var baseret på flere af Damon Runyons noveller; filmen havde Marlon Brando i hovedrollen som gambleren Sky Masterson. Frank Sinatra, som Nathan Detroit, sang Luck Be a Lady.

Fang tyven (1955) – Film af Alfred Hitchcock med Cary Grant og Grace Kelly i hovedrollerne, som foregår i villaer, casinoer og hoteller på Den Franske Riviera. Grant spiller John Robie, en forhenværende juveltyv, som er ansat til at skygge Frances Stevens (Kelly), som er under mistanke for at være juveltyv. I en casinoscene lader Robie (Grant) en dyr jeton falde ned i brystudskæringen på en kvindelig spiller ved rouletten.

Meet Me in Las Vegas (1956) – En gambler og cowboy opdager, at han har held ved roulettebordet, hvis han holder en danser ved navn Marie i hånden. I begyndelsen vil Marie dog ikke holde ham i hånden.

Ocean's 11 (1960) – I den oprindelige version spiller Frank Sinatra Danny Ocean, manden bag kup mod fem Las Vegas-casinoer på én nat. I filmen medvirkede kernen af Hollywoods 'Rat Pack': Sammy Davis, Jr., Dean Martin, Peter Lawford, Angie Dickinson og Joey Bishop. Peter Lawford købte rettighederne til historien. Da han præsenterede plottet for Frank Sinatra, sagde Sinatra for sjov: 'Glem filmen. Lad os lave kuppet!' Under optagelserne i Las Vegas optrådte Sinatra om aftenen i Sands Hotel & Casino's Copa Room med Martin, Davis og Lawford.

Honeymoon Machine (1961) – Tre mænd på en af flådens ubåde bruger deres skibs computer til at udregne roulettekuglens bane på Venice Casino. Der opstår komplikationer, da deres admiral ankommer til casinoet.

Diamonds varer evigt (1971) – James Bond-film baseret på en roman af Ian Fleming med Sean Conneryi hovedrollen som James Bond. En del af historien foregår i Las Vegas på det fiktive Whyte House, der ejes af den tilbagetrukne milliardær Willard Whyte. Bond spiller craps i denne historie. En af scenerne finder sted på casinogulvet påCircus Circus.

Sidste stik (1973) – En af de mest berømte film om spil, der kræver evner og held, og såkaldte "cons", altså "confidence games". I hovedrollerne ses Paul Newman og Robert Redford som uærlige spillere, der forsøger at vinde penge fra endnu mere uærlige spillere. Man ser en scene, hvor Robert Redfords figur mister de penge, han tidligere i filmen har stjålet, på et roulettehjul, der er pillet ved.

Lost in America (1985) – I denne komedie spiller Albert Brooks og Julie Hagerty et ægtepar, som er klar til at lægge deres tempofyldte liv bag sig. Kun nogle få dage efter livsstilsskiftet, hvor de kører tværs over landet i en autocamper, gør de holdt i Las Vegas, hvor konen mister alle deres penge i roulette. Hun spiller på nr. 22, men modsat ægteparret i Casablanca vinder hun ikke.

Heat (1986) – Actionfilm med Burt Reynolds i hovedrollen som bodyguard i Las Vegas. Indeholder scener med Reynolds, der både vinder og taber stort i blackjack. Baseret på roman og manuskript af den berømte manuskriptforfatter William Goldman.

Rain Man (1988) – Filmen med Dustin Hoffman og Tom Cruise i hovedrollerne, der vandt fire Oscars i 1989: bedste film, bedste manuskript, bedste instruktør (Barry Levinson) og bedste mandlige skuespiller (Hoffman). Historien omhandler en rejse tværs over landet for to brødre, hvor Hoffman er en autistisk savant, og Cruise er en selvisk, ubehagelig mand, der ikke tidligere var klar over, at han havde en bror. De gør holdt i Las Vegas og bor på Caesar's Palace, og Raymond (Hoffmans figur) bruger sine matematiske og mnemotekniske evner til at vinde i blackjack.

Let It Ride (1989) – Filmen foregår på en hestevæddeløbsbane og er en af de sjoveste film nogensinde om personerne, vanerne og overtroen i gambling-miljøet. Den har Richard Dreyfuss, David Johanson, Teri Garr, Robbie Coltrane og Jennifer Tilly i rollerne.

Bugsy (1991) - Warren Beatty spiller Ben "Bugsy" Siegel, en gangster fra New York, der drog til Los Angeles for at anskaffe spillehaller til sine bosser Meyer Lansky og Charlie Luciano. En tur til Las Vegas bliver begyndelsen på en rejse, der ender med skabelsen af byens første store resort, The Flamingo. Manglende penge og overskredne budgetter fører til Siegels død. Annette Bening spiller Siegels kærlighedsaffære, Virginia Hill.

Et frækt tilbud (1993) - Robert Redford spiller en milliardær, der får øje for en gift kvinde (spillet af Demi Moore) i Las Vegas. Redford tilbyder $1.000.000 for en nat sammen med hende, og hun accepterer tilbuddet for at finansiere sin mands ejendomsprojekt. Forhold opstår og falder fra hinanden, før hun endelig vender tilbage til sin mand (spillet af Woody Harrelson).

Casino (1995) - Martin Scorsese instruerede filmen, der handler om gangsterne Ace Rothstein og Nicky Santoro, der flytter til Las Vegas for at tage kontrol over forskellige casinoer. Filmen foregår i 1970'erne og 80'erne og giver et indblik i folk som Anthony Spilotros liv, fyldt med kærlighed, stoffer og mafiaens grusomheder. Blandt stjernerne i filmen var Robert De Niro, Joe Pesci og Sharon Stone.

Croupier (1998) - Clive Owen spiller en forfatter-nu-croupier i en britisk film med noir-stemning. Casinoverden er oplivende, men tager til sidst magt over hans liv samt hans romantiske forhold.

Lola (1998) - Den tyske thriller handler om Lola (spillet af Franka Potente), der modtager et telefonopkald fra sin kæreste med krav om 100.000 D-Mark for at redde hans liv. Hun har 20 minutter til at skaffe pengene og tre måder til at gøre det, hvoraf en af dem involverer roulette. Hvert forsøg på at få pengene ender med forskellige resultater.

Owning Mahowny (2003) - Philip Seymour Hoffman spiller hovedrollen i denne anmelderroste film baseret på en virkelig historie om en bankansat i Toronto, der svindler for mere end $10.000.000 på 18 måneder for at spille high-stakes casinospil.

Ocean's Eleven (2001), Ocean's Twelve (2004), Ocean's Thirteen (2007) – Serie af film baseret på Ocean's 11(1960), der starter med samtidige røverier i forskellige Las Vegas-casinoer. Filmene har bl.a. George Clooney, Brad Pitt, Matt Damon, Don Cheadle, Andy Garcia og Julia Roberts på rollelisten.

21 (2008) – Film baseret på Ben MezrichsBringing Down the House, en fiktiv version af historien om The MIT Blackjack Team.

The Hangover (2009) – Komedie om en polterabendweekend i Las Vegas. Her er en scene, hvor Alan (spillet af Zach Galifianakis) spiller eminent blackjack, tæller kort og vinder stort trods sin generelt komiske adfærd. 

Toy Story 3 (2010) – den populære Disney Pixar-film indeholder en scene, hvor de animerede stykker legetøj laver et casino. De bruger legetøjet 'See 'n Say' som roulettehjul. Indsatserne er batterier.

^ Tilbage til toppen

Ace of Spades - Motorhead (1980) - kort, terninger

Blackjack - Ray Charles (1955) - blackjack

Casino Boogie - Rolling Stones (1972) - casino, Monte Carlo

Do It Again - Steely Dan (1972) - kort, Las Vegas

Draw of the Cards - Kim Carnes (1981) - kort

Gambler, The - Kenny Rogers (1978) - poker

Go Down Gamblin' - Blood, Sweat & Tears (1971) - blackjack, craps, roulette, casino

The House of the Rising Sun - The Animals (1964) - hasardspil

Junior's Farm - Paul McCartney (1974) - poker

Leavin' Las Vegas - Sheryl Crow (1993) - Las Vegas

Lily, Rosemary and the Jack of Hearts - Bob Dylan (1975) - casino, poker

Little Queen of Spades - Robert Johnson (1938) - kort, held

Lonesome Loser - Little River Band (1979) - kort

Luck Be a Lady - Frank Sinatra (1965) - casino, terninger

The Man Who Broke the Bank at Monte Carlo - Fred Gilbert (1892) - Monte Carlo, casino

Poker Face - Lady Gaga - (2008) - poker

Pretty Vegas - INXS - (2005) - Las Vegas

Queen of Las Vegas - B-52s (1983) - roulette, kort, Las Vegas

Ramblin; Gamblin' Willie - Bob Dylan (1962) - kort, terninger, poker

Ramblin' Gamblin' Man - Bob Seger (1969) - terninger, roulette, hasardspil

Riverboat Gambler - Carly Simon (1976) - casino, hasardspil

Roll of the Dice - Bruce Springsteen (1992) - craps, terninger

Roll the Bones - Rush (1991) - terninger

Roulette - Bon Jovi (1984) - roulette

Shape of My Heart - Sting (1993) - kort

Smoke on the Water - Deep Purple (1971) - casino

Tumbling Dice - Rolling Stones (1972) - terninger

Viva Las Vegas - Elvis Presley (1964) - Las Vegas, casino, blackjack, roulette, poker, spillemaskiner, craps

Waking Up in Vegas - Katy Perry (2008) - Las Vegas

We're An American Band - Grand Funk Railroad (1973) - poker

The Winner Takes It All - ABBA (1980) - kort, terninger

^ Tilbage til toppen

Propositionsvæddemål er generelt væddemål på ting, der ikke har noget med casinospil eller andre spil. Casino sportsbooks tilbyder mange propositionsvæddemål på forskellige begivenheder i sportsbegivenheder. Eksempler: Odds på en safety i Super Bowl, eller på at ringlægen stopper en boksekamp. Casinospil tilbyder nogle gange også propositionsvæddemål på sandsynligheden for specifikke kort eller terningslag.

Personlige væddemål mellem deltagere (ofte dedikerede casinospillere) er en særligt velkendt form for 'prop bet'. Disse væddemål kan nogle gange virke latterlige (og nogle af dem er), men prop bets kan være afslørende tests af spillernes fysiske formåen, viden, sejrsvilje og meget andet. Selv om disse propositionsvæddemål ikke er en del af nogen casinospil (og dokumentationen om dem, hvis der er nogen, er baseret på mund til mund-metoden), er prop bets en fascinerende del af casinokulturen og spillerfællesskabet.

^ Tilbage til toppen

Hvis nogen laver et afsindigt væddemål, lykkes det som regel for dem. I The Idyll of Miss Sarah Brown, den berømte novelle af Damon Runyon (der inspirerede musicalen og filmen Guys and Dolls), giver Sky Mastersons far ham følgende råd: 'Son, no matter how far you travel, or how smart you get, always remember this: Someday, somewhere, a guy is going to come to you and show you a nice brand-new deck of cards on which the seal is never broken, and this guy is going to offer to bet you that the jack of spades will jump out of this deck and squirt cider in your ear. But, son, do not bet him, for as sure as you do you are going to get an ear full of cider'.

^ Tilbage til toppen

White's var Londons førende private klub i det 18. og 19. århundrede, og dens medlemmer kunne efter sigende spille på alt. Historierne om medlemmernes væddemål inkluderer, hvilke af to regndråber først ville nå til bunden af en rude, eller om en såret person, der faldt om uden for klubben, ville overleve eller ej. White's havde en bog, hvor medlemmerne noterede deres væddemål. De fleste af væddemålene handlede om spekulationer om fremtidige fødsler, dødsfald og ægteskaber. Ifølge Claire Cock-Starkey i The Georgian Art of Gambling (British Museum, 2013) var den sidste notering i bøgerne et væddemål mellem Lord Montfort og Sir Jno. Bland om, hvem af Beau Nash (ceremonimester i Bath) og skuespilleren Colley Gibber, der ville leve længst. I White's bog står der: 'Both Lord M. and Sir Jno. Bland put an end to their own lives before the bet was decided'.

^ Tilbage til toppen

Alvin Clarence "Titanic Thompson" Thomas var en af de bedste "road gamblers" i USA i starten af det 20. århundrede. Han var inspirationen for Damon Runyons Sky Masterson. Titanic Thompson var en sand mester inden for prop bets, da han altid fandt en måde at få en fordel. På en køretur sammen med andre gamblere til Joplin, Missouri, bemærkede han arbejdere, der opsatte et '20 miles to Joplin'-skilt. Thompson hyrede en mand til at grave skiltet op og flytte det fem mil tættere på Joplin, og han brokkede sig så højlydt om skiltets unøjagtighed, at de andre gamblere væddede med ham... og tabte. Han vandt et væddemål om, at han kunne kaste en valnød over et hotels tag. Det var en valnøddeskal med ekstra vægt i.

^ Tilbage til toppen

Michael Konik, i The Man With the $100,000 Breasts and Other Gambling Stories (1999), afslørede den nu berømte historie om, hvordan den professionelle gambler Brian Zembic vandt et $100.000 væddemål i 1996 ved at få et sæt bryster og beholde dem i et år. Han beholdte implantaterne efter at have vundet væddemålet, og i et interview i 2013 sagde han, at han stadig havde dem.

^ Tilbage til toppen

En anden form for proposition væddemål er de såkaldte 'exile bets', hvor nogen indvilliger i at bo et andet sted i en specifik periode. Disse væddemål er generelt sværere for professionelle gamblere end andre, da (a) en af hovedattraktionerne ved livsstilen er uafhængighed og frihed; (b) professionelle gamblere bruger megen tid på casinoer og andre steder med action og audiovisuel stimulans; og (c) en succesrig casinospiller, der bliver afholdt fra at spille på casinoer, opgiver en stor del af deres indtægtskilde ved at acceptere sådanne væddemål.

I 1990erne fik en gambler den professionelle Las Vegas-spiller John "Johnny World" Hennigan til at bevise, at han kunne leve en måned i Des Moines, Iowa, der var det stik modsatte af Hennigans vanlige habitater Las Vegas, Philadelphia og Atlantic City. Væddemålet var på $25.000, Hennigan skulle blive i et afgrænset område af Des Moines bestående af et hotel, hvor han boede, en golfbane, hvor han kunne øve sit slag, og én bar, hvor han regnede med at bruge de fleste af sine dage. Han klarede ikke 48 timer. Han hadede hotellet, golfbanen og baren, og han havde ikke frihed til at finde bedre steder i eller uden for Des Moines. Han ringede til gambleren, han havde lavet væddemål med, og tilbød at acceptere en mindre betaling, da han var flyttet til Des Moines og tydeligvis var i stand til at blive der og vinde. I sidste ende måtte han betale et beløb for at forlade Des Moines tidligt.

I 2008 væddede pokerspillerne Andrew Robl og Alec Torelli med Jay Kwik (kendt som "Bellagio Jay", fordi han brugte meget tid på Bellagio), at han ikke kunne leve 30 dage kun på et badeværelse på Bellagio i Las Vegas. Begrænsningerne inkluderede begrænset telefontid og ingen adgang til computere. Han fik lov til at bruge en lille DVD-afspiller og få mad leveret. Robl og Torelli satte et webcam op for at holde øje med badeværelsesdøren og tilbød $500 til alle, der rapporterede et brud på væddemålets betingelser. Efter 20 dage betalte de Kwik et reduceret beløb (efter sigende $40.000) for at forlade badeværelset og afslutte væddemålet.

^ Tilbage til toppen

To spillere udpeger en tredje person som 'Lodden'. De stiller spørgsmål til 'Lodden', der kræver numeriske svar. (F.eks. indbyggertallet i Australien, antallet af slips ejet af Barack Obama, antallet af bøger ejet af 'Lodden'.) 'Lodden' svarer fortroligt (til en fjerdemand eller på et stykke papir), og de to spillere vædder over/under Loddens svar. Spillet kræver en kompleks analyse: det faktuelle, objektive svar (hvis der er et); en bedømmelse af, hvad 'Lodden' tror; hvad modspilleren tror, svaret er, eller hvad Lodden tror, samt prisen, som over/under-væddemålet er sat til. Spillet opstod, da en gruppe pokerspillere opfandt det ved et pokerbord og udpegede professionelle Johnny Lodden som personen, hvis svar de skulle vædde om. Spillet udviklede sig til at omfatte adskillige deltagere: to spillere, der væddede, yderligere spillere, der sluttede sig til spillet, personen, der blev udpeget som 'Lodden', samt andre, der kom med spørgsmål.

^ Tilbage til toppen