Historien om blackjack

I 2002 overtalte Max Rubin Barona Casino i Lakeside i Californien i USA til at lave en Blackjack Hall of Fame. Mellem 2003 og 2015 er 20 personer blevet optaget i Blackjack Hall of Fame (heriblandt en optagelse af fire personer i 2008, jf.  Four Horsemen of Aberdeen). At blive anerkendt i Blackjack Hall of Fame er et paradoks: Det er den største berømmelse, man kan opnå i blackjack, men det strider imod de fleste spilleres mål, som er at forblive anonyme. Den bedste dybdegående beskrivelse af medlemmerne i Hall of Fames bedrifter findes i Arnold Snyders Blackjack Forum Online. Udgivelsesår henviser til den første udgivelse af bøgerne.

Al Francesco (2003) – Foregangsmand for samspil.

Peter Griffin (2003) – Matematiker, der var foregangsmand for metoder til at evaluere systemer til at tælle kort. Forfatter til Theory of Blackjack (1979).

Tommy Hyland (2003) – Fremragende professionel blackjackspiller og legendarisk blackjackholdspiller.

Arnold Snyder (2003) – Fremragende professionel blackjackspiller, forfatter til utallige betydningsfulde bøger og artikler samt en førende ressource i blackjackfællesskabet, Arnold Snyders Blackjack Forum Online.

Edward O. Thorp (2003) – Betragtes generelt som ophavsmanden til at tælle kort. Hans udgaver af Beat the Dealer (1962) blev bestsellere, der beskrev basal strategi og metoder til at tælle kort. Han udviklede sine systemer som professor ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), og hans bøger beskrev hans indledende forsøg på at bruge hans computertestede systemer i casinoomgivelser. Skønt hans berømmelse i 1960'erne blev mødt med skepsis i casinobranchen, var den ansvarlig for en permanent stigning i blackjacks popularitet.

Ken Uston (2003) – Forrygende professionel blackjackspiller og forfatter. Hans The Big Player (1977) afslørede hans casinoeventyr som professionel korttæller og blackjackholdspiller for offentligheden.

Stanford Wong (2003) – Fantastisk professionel blackjackspiller, analytiker og forfatter. Ifølge Arnold Snyder gjorde hans Professional Blackjack (1975) dybt indtryk på seriøse spillere, fordi den gav korttællerne en nem, men effektiv metode til brug i de mange blackjackspil med fire sæt spillekort, der havde taget over i Las Vegas. Mange professionelle ser stadig på mulighederne for at tælle kort som "pre-Wong" og "post-Wong".

Max Rubin (2004) – Grundlægger af Blackjack Hall of Fame og grundlægger af og vært ved det årlige Blackjack Ball. Opfinder af strategier til samspil. Forfatter til Comp City (1994).

Keith Taft (2004) – Opfinder af blackjackcomputerenheder årtier før konceptet computere, som man kan have på sig.

Julian Braun (2005) – Matematiker og computeringeniør, hvis programmer blev brugt til at udvikle de førende systemer til at tælle kort i computernes første generation. Ifølge Blackjack Hall of Fame-medlemmet  Arnold Snyders Blackjack Forum Online blev hans programmer brugt til at udvikle alle Lawrence Reveres systemer og Hi-Opt-systemerne. Blandt de professionelle, der spillede, før den første udgave af Wongs Professional Blackjack udkom i 1975, brugte de fleste enten Thorps Ten Count, Thorps Hi-Lo, Hi-Opt I, Hi-Opt II, Reveres Point Count, Reveres +/-, eller Reveres Advanced Point Count. Det var de mest populære og udbredte systemer i cirka 10 år, og Julian Brauns programmer blev brugt til at udvikle dem alle. Forfatter til How to Play Winning Blackjack (1980).

Lawrence Revere (2005) – Foregangsmand og fortatter (Playing Blackjack as a Business (1969)) og udvikler af systemer til at tælle kort.

James Grosjean (2006) – Fantastisk professionel blackjackspiller. Hans bog Beyond Counting (2000), som er udsolgt fra forlaget, sælges for mindst $2.000 pr. eksemplar. Den selvudgivne udvidede version (også kaldet Exhibit CAA efter bevisnummeret på den originale bog i en retssag mod adskillige casinoer, som han vandt) sælges kun til personer, som kender forfatteren personligt. Den anses for at være den mest avancerede manual til at spille blackjack.

John Chang (2007) – Fremragende professionel blackjackspiller og leder af blackjackhold på MIT.

Four Horsemen of Aberdeen (2008) – Roger Baldwin, Wilbert Cantey, Herbert Maisel og James McDermott. I 1956 og 1957 udgav de den første præcise basisstrategi. Det var en milepæl i blackjacks historie, der dannede baggrund for senere strategisystemer, og en utrolig matematisk bedrift, fordi den blev lavet med noget, der svarer til almindelige lommeregnere. Medforfattere til Playing Blackjack to Win (1957).

Richard W. Munchkin (2009) – Fantastisk professionel blackjackspiller, forfatter og analytiker. Forfatter til Gambling Wizards (2002).

Darryl Purpose (2010) – Fremragende professionel blackjackspiller.

Zeljko Ranogajec (2011) – Fremragende professionel blackjackspiller. Anses for at være en af de casinospillere i verden, der spiller om flest penge. Det anslås af flere, at han placerer indsatser, der i alt beløber sig til mere end $1 mia. om året.

Ian Andersen (2012) – Foregangsmand og forfatter til Turning the Tables on Las Vegas (1976) og Burning the Tables on Las Vegas (1999).

Robert Nersesian (2013) – Advokat i Las Vegas i Nevada i USA, som har været juridisk repræsentant for casinospillere i skelsættende retsafgørelse imod casinoer.

Don Schlesinger (2014) – Bredt anerkendt som en førende analytiker og ophavsmand til blackjacksystemer og bøger. Mest kendt for flere udgaver af Blackjack Attack (1997).

^ Tilbage til toppen

Basisstrategi – Den optimale metode til at spille blackjack uden at tælle kort: hvornår du skal trække et kort mere, stå, fordoble, splitte, vælge forsikring eller overgive dig baseret på spillerens kort og dealerens kort med billedsiden op. Roger Baldwin, Wilbert Cantey, Herbert Maisel og James McDermott (også kendt som Four Horsemen of Aberdeen) bekræftede den første udgave af basisstrategi i 1956-1957 med lommeregnere. Basisstrategi varierer i visse situationer afhængigt af casinoets regler for fordobling og split, og hvorvidt dealeren skal trække kort eller stå på en soft 17.

At tælle kort – Talrige metoder til at holde styr på, hvilke kort der er blevet spillet (og således de tilbageværende kort) i et igangværende sæt spillekort eller en blackjack-"sko". Den generelle teori bag at tælle kort, som for længst er matematisk bekræftet, er, at en relativt høj proportion af resterende esser og kort med værdien 10 (10'ere, knægte, damer og konger) er favorabelt for spilleren. Basal optælling går ud på at tælle plus/minus, hver gang et kort med 10 i værdi kommer vs. når et kort med tre, fire, fem eller seks i værdi kommer. Systemerne til at tælle kort bliver mere komplekse, når de også inkorporerer esser, hvor mange kort der er tilbage i bunken, kortenes forskellige værdier og indsatsniveauer. Målet med systemer til at tælle kort er at finde ud af, om et sæt spillekort eller en sko er favorabelt eller ej, og så justere sine indsatser (og nogle gange sin basisstrategi) efter det.. I praksis modereres strategien med drastisk at ændre indsatsniveau pga. casinoernes opmærksomhed på, om der tælles kort.

Samspil – Når grupper af blackjackspillere maksimerer de favorable situationer ved at have spillere til at satse små beløb og tælle kort ved flere blackjackborde på et casino. Når sammensætningen af endnu ubrugte kort er favorabel for spilleren, signaleres det til en "større spiller", som placerer store indsatser ved forskellige borde. Ligesom andre metoder, der afhænger af at tælle kort, er bedrageriet forbundet med samspil ubestrideligt lovligt, men samspil frabedes alligevel af mange casinoer.

^ Tilbage til toppen

21 (film fra 2008) – Film baseret på Ben Mezrichs Bringing Down the House, en fiktiv version af historien om The MIT Blackjack Team.

Beat the Dealer (bog af dr. Edward O. Thorp, første gang udgivet i 1962) – Bestseller om basisstrategi og at tælle kort i blackjack og om dr. Thorps erfaringer med at teste sine akademiske teorier på casinoer ledsaget af erfarne casinospillere, som rådgav og betalte for forskningen.

The Big Player (bog af Ken Uston fra 1977) – Den første bog, der offentligt afslørede hemmeligheder om at tælle kort og om blackjacksamspillere. Den kombinerede Ustons strategier og analyser med casinoeventyr.

Bringing Down the House (bog af Ben Mezrich fra 2002) – Bestseller baseret på historien om The MIT Blackjack Team. Bogen karakteriseres generelt ikke som fiktion, men navne er blevet ændret, dialogen er fiktiv, og der er sammensatte karakterer og ændrede beskrivelser af hændelser af hensyn til storytelling. Dannede grundlag for filmen 21.

Tømmermænd i Vegas (film fra 2009) – Komedie om en polterabendweekend i Las Vegas. Der er en scene, hvor Alan (spillet af Zach Galifianakis) spiller eminent blackjack, tæller kort og vinder stort trods sin generelt komiske adfærd. 

Heat (film fra 1986) – Actionfilm med Burt Reynolds i hovedrollen som bodyguard i Las Vegas. Indeholder scener med Reynolds, der både vinder og taber stort i blackjack. Baseret på roman og manuskript af den berømte manuskriptforfatter William Goldman.

Rain Man (film fra 1988) – Anmelderrost film med Dustin Hoffman og Tom Cruise i hovedrollerne. Filmen vandt fire Oscars i 1989: bedste film, bedste originale manuskript, bedste instruktør (Barry Levinson) og bedste mandlige hovedrolle (Hoffman). Historien omhandler en rejse tværs over landet for to brødre, hvor Hoffman er en autistisk savant, og Cruise er en selvisk, ubehagelig mand, der ikke tidligere var klar over, at han havde en bror. De gør holdt i Las Vegas og bor på Caesar's Palace, og Raymond (Hoffmans figur) bruger sine matematiske og mnemotekniske evner til at vinde i blackjack.

^ Tilbage til toppen

Don Johnson, administrerende direktør for en udvikler af computersystemer til hestevæddeløb, vandt $15 millioner i blackjack mellem december 2010 og april 2011. Det gik ud over casinoerne Tropicana ($6 mio.), Borgata ($5 mio.) og Caesars ($4 mio.), som alle ligger i Atlantic City i New Jersey, USA. Fordi han spillede for så mange penge, kunne han forhandle særligt favorable betingelser på casinoerne: 20% rabat på sine tab, mulighed for at satse op til $100.000 pr. hånd og at splitte og fordoble op til fire gange og et krav om, at dealeren skulle stå på en soft 17.

Kerry Packer, australsk mediemilliardær, var kendt som "King of the Whales" på casinoer verden over i 1990'erne og 00'erne. Historierne om hans største gevinster og tab er generelt ikke bekræftet, kun enkelte specifikke detaljer. I 1995 eller 1997 (eller måske begge år) scorede han en gigantisk gevinst i blackjack på MGM Grand i Las Vegas i Nevada, USA. I løbet af seks hænder a $200.000 (eller $250.000) vandt han mellem $20 og $40 mio. (det er rapporteret, at vinderstimen varede 40 minutter). Hans succes på casinoerne var angiveligt grund til, at  Aspinall måtte lukke i 1990. En nytårsaften i 1990'erne på Las Vegas Hilton vandt han $8-$10 mio. i blackjack, så casinoet årlige indtjening faldt så meget, at det kostede cheferne deres årlige bonus. Han var også kendt for at give ekstravagant store drikkepenge, hvilket blev bekræftet af casinochefer efter hans død i 2005. Engang gav han $1 mio. i drikkepenge på The Mirage. I mindst ét andet tilfælde bad han en servitrice om at komme med sit resterende huslån (hvilket viste sig at være på $150.000), og så betalte han det ud.

^ Tilbage til toppen

^ Tilbage til toppen

Eftersom professionelle blackjackspillere bliver mødt med skepsis af casinoerne, holder de sig generelt væk fra offentligheden og ønsker ikke anerkendelse. Det gør det svært at bekræfte deres bedrifter – eller sågar deres identitet. For eksempel er spilleren og bestsellerforfatteren Ian Andersen (Turning the Tables on Las Vegas og Burning the Tables on Las Vegas) fuldstændig ukendt. I næsten 40 år har han anvendt et pseudonym i sit forfatterskab. Hans billede er aldrig blevet vist offentligt. Topprofessionelle spillere og "insidere" i blackjackfællesskabet har heller ingen anelse om, hvordan han ser ud, ligesom de heller ikke kender hans navn eller ved, hvordan man kommer i kontakt med ham.

^ Tilbage til toppen

Den australske blackjackspiller Zeljko Ranogajec, som også spiller på sport, går for at være verdens største casinospiller. Det anslås, at han spiller for ca. $1 mia. om året.

^ Tilbage til toppen

Don Johnson, administrerende direktør for en udvikler af computersystemer til hestevæddeløb, vandt $15 millioner i blackjack mellem december 2010 og april 2011. Det gik ud over casinoerne Tropicana ($6 mio.), Borgata ($5 mio.) og Caesars ($4 mio.), som alle ligger i Atlantic City i New Jersey, USA. Fordi han spillede for så mange penge, kunne han forhandle særligt favorable betingelser på casinoerne: 20% rabat på sine tab, mulighed for at satse op til $100.000 pr. hånd og at splitte og fordoble op til fire gange og et krav om, at dealeren skulle stå på en soft 17.

^ Tilbage til toppen

James Grosjean, en eminent blackjackspiller og teoretiker, er et af de varmeste navne i forlagsbranchen. Hans bog Beyond Counting (2000) sælges for mindst $2.000 pr. eksemplar til litteratursamlere. Efterfølgende udgav han privat en voldsomt udvidet udgave, der også går under titlen Exhibit CAA efter det bevisnummer, som den originale bog fik i en retssag, hvor han vandt over adskillige casinoer. Angiveligt sælger han den kun til folk, han kender personligt, eller som henvises til ham af pålidelige kilder.

^ Tilbage til toppen

Siden 1997 har Max Rubin afholdt et årligt Blackjack Ball. Det afholdes et hemmeligt sted og samler verdens bedste blackjackspillere til en aften med samtale og konkurrence, og der udvælges også et nyt medlem af Blackjack Hall of Fame. Fotografer er forment adgang. Deltagerne dyster mod hinanden i en række tests af teknisk viden, evner til at tælle kort, avanceret strategi og historie og paratviden i forsøget på at vinde den eftertragtede Grosjean Cup. Præmien fik sit navn, fordi Blackjack Hall of Fame-medlemmet James Grosjean vandt tre gange og efterfølgende blev udelukket fra at deltage i konkurrencen. Andenpræmien kaldes The Munchkin Award efter Hall of Fame-medlemmet Richard Munchkin, som endte på andenpladsen tre gange i konkurrencen, hvorefter han også blev udelukket.

^ Tilbage til toppen

Det er teknisk set en misvisende benævnelse. Der var flere forskellige MIT Blackjack Teams, og de bestod generelt ikke af studerende fra MIT. De fleste universitetsstuderende er nemlig for unge til at spille lovligt i casinoer i USA. I løbet af en periode på mange år blev forskellige hold (nogle gange samtidigt og nogle gange uvidende om hinandens eksistens) bestående af blackjackspillere dannet i området omkring Boston i Massachusetts. På grund af den disciplin og intelligens, det kræver at organisere og styre et hold af blackjackspillere, var flere ledere og indledende medlemmer afgangselever fra eller tidligere studerende ved MIT. De uformelle rekrutteringsmetoder førte til, at andre afgangselever eller tidligere studerende deltog.

^ Tilbage til toppen